Må vi alle være her?
Styrk tryghed og trivsel i klassen. Kurset fokuserer på elevernes sprog og refleksion om svære emner og følelser. Gennem øvelser og rollespil lærer eleverne at håndtere konflikter i fællesskab.
En kursusdag med fokus på konflikthåndtering for elever bidrager til at styrke klassens sociale liv. Eleverne får mulighed for at arbejde på nye måder med temaer, der er svære og skaber splittelse eller udfordringer for fællesskabet. Det kan for eksempel handle om brugen af sociale medier, sprogbrug, gruppedannelser, utryghed eller manglende plads til forskellighed i skolen.
Konflikthåndtering for elever
I løbet af elevdagen kommer din klasse til at arbejde med øvelser, der har fokus på kommunikation, aktiv lytning og samarbejde. Eleverne får mulighed for at dele holdninger og lære hinanden at kende på nye måder.
Undervisningen er dynamisk med veksling mellem dialog- og gruppeøvelser, små rollespil, refleksioner i plenum, samarbejdslege og praktiske øvelser.
Vi har erfaring med at undervise elever både i almene klasser og specialklasser. Programmet kan tilpasses de særlige elevgruppers behov.
Lærerkursus i konflikthåndtering
Forud for Ungdomsbyens kursus i konflikthåndtering for elever, har vi udviklet et særligt kursus for lærere og pædagoger i uddannelsesverdenen, der følger med i prisen.
Her klæder vi de voksne på til at være rollemodeller i konfliktsituationer. Lærerkurset har fokus på læreren som rollemodel i konfliktsituationer. Du bliver introduceret til elevøvelser, så I sammen kan arbejde videre med et fælles sprog for konflikthåndtering i klassen. Vi arbejder med relationskompetencer og skaber rum for refleksion over egne mønstre og udfordringer i konflikter på arbejdet.
Har du spørgsmål til kurset?
Kontakt vores pædagogiske konsulent, Marie Reiter på mr@ungdomsbyen.dk. for at høre mere om kurset.
Sådan booker du et kursus:
1. Vælg den ønskede dato i kalenderen. Det er kun de grønne datoer, der er reservérbare, hvis datoen er rød, er den booket allerede.
2. Vælg klassetrin og antal elever for din klasse i venstre side af kalenderen.
3. Klik på den grønne knap ´Book kursus i Ungdomsbyen’ under kalenderen.
4. Skriv dit navn, din e-mail, samt skolens adresse, dit telefonnummer og skolens EAN eller CVR-nummer ind i de markerede felter.
5. Sæt flueben i vilkår og betingelser, og klik på book kursus. Du modtager en bekræftelsesmail fra os, når vi har modtaget din booking.
Har du nogle spørgsmål til kurset?
- 4-5. klasse
- Ingen forberedelse
- Varighed 09:00-14:00
- Min. 12 elever - Max. 28 elever
- Dato for det forberedende lærerkursus: d. 1.3.24
kr. 2,699.00 ekskl. moms
Book kursus