Online workshop i konflikthåndtering
Ungdomsbyens online workshop i konflikthåndtering kan bruges som et anderledes og kort indslag i undervisningen. Med den online workshop behøver I ikke tage ind til os på Nørrebro eller sætte en hel dag af til vores pædagogiske konsulenter. Book et online kursus for at skabe alsidighed i undervisningen og få fokus på trivsel i klassen.
Workshoppen bliver faciliteret af Ungdomsbyens erfarne undervisere i konflikthåndtering. Den giver jer idéer og konkrete redskaber til at møde konflikter på nye måder.
Redskaber til at møde konflikter konstruktivt
I vores to timers workshop om konflikthåndtering bidrager vi til klassens sociale liv. Workshoppen er fra kl. 09.00-11.00 og i løbet af workshoppen får eleverne mulighed for at arbejde med temaer, der er svære og skaber splittelse eller udfordringer for fællesskabet. Vi tager udgangspunkt i temaer, der er relevante for eleverne her og nu. Redskaberne er almene og kan anvendes i andre sammenhænge.
Workshoppen foregår på onlinetjenesten ‘Zoom’. Det bedste resultat opnås, hvis eleverne deltager med kamera og mikrofon. Hvis hele klassen er samlet i det samme klasselokale, kan workshoppen også afholdes på en stor skærm, hvor eleverne deltager i øvelserne med egne telefoner.
Gennem øvelser lærer eleverne at håndtere konflikter i fællesskab. Eleverne får mulighed for at dele holdninger og lære hinanden at kende på nye måder.
Vi arbejder med øvelser, der har fokus på:
– ikke-voldelig kommunikation i fysiske rum
– aktiv lytning
– sprog
– konfliktreaktioner
– samarbejde
– at udtrykke følelser kontra behov
Book en online workshop
Book en 2 timer workshop for din klasse via kalenderen eller kontakt os på info@ungdomsbyen.dk eller +45 4491 4646.