Sydafrika – fra apartheid til demokrati
Ungdomsbyen udbyder en Sydafrikarejse for interesserede i demokrati, forsoning og transformativ konflikthåndtering, som det praktiseres i Sydafrika. Vi fokuserer på historien for det første demokratiske valg, hvor landet gik fra apartheid til demokrati.
Vil du med til Sydafrika – og opleve ”hele paletten” af the Rainbow Nation? Ungdomsbyens studierejse til Sydafrika kombinerer 5 dage i og omk. Johannesburg med 7 dage i og omk. Cape Town. På rejsen vil du få mulighed for at møde og etablere partnerskaber med nogle af det unge demokratis sydafrikanere med vidt forskellig baggrund og opleve noget af landets smukke natur.
Rejseperiode: d. 10.- 22. februar 2022
Formål med en studierejse til Sydafrika:
- At deltagerne gennem besøg, samvær og direkte møder med forskellige mennesker, miljøer og organisationer, får øget kendskab til Sydafrikas aktuelle udfordringer og konflikter.
- At give deltagerne mulighed for at etablere partnerskaber med sydafrikanske skoler.
- I et vist omfang at give deltagerne mulighed for selv – efter personlig interesse – at organisere besøg og aktiviteter, hvor det er foreneligt med hovedprogrammet.
Foreløbigt rejseprogram:
Dag 1: Afrejse fra Københavns Lufthavn om eftermiddagen – via xxx til Johannesburg
Dag 2: Ankomst i Johannesburg. Indkvartering på B & B i Johannesburg. Eftermiddagstur til SOWETO (South Western Townships) – med besøg på Hector Peterson Museum, i Kliptown og Freedom Square.
Dag 3: Constitution Hill – besøg i tidl. fængsel og i den nye forfatningsdomstol – Newtown – Moyo m. m.
Dag 4: Besøg på Apartheid Museet –- oplev ”vibrant” JoBurg – fra gademarkeder – til finanscentrum.
Dag 5: Pretoria – Voortrekker Monument, Church Square & Union Building.
Dag 6: Fly Johannesburg – Cape Town – indkvartering på B & B i Cape Town – Orienteringstur I Cape Town – Signal Hill, Table Mountain m. m.
Dag 7: Besøg på District Six Museum og på det sydafrikanske Centre for Conflict Resolution – CCR, der bl.a. har spillet en vigtig rolle i forsonings-processen efter apartheid. Bo-Kap og Green Market Square.
Dag 8: Skolebesøg på Hector Peterson i townshippen Krainfontein. Eftermiddag/aften – Kulturelt arrangement i townshippen Khayalitsha.
Dag 9: Besøg på skolen Sid G. Rule og The Battwood Art Centre i Grassy Park om formiddagen. Mulighed for besøg i Kirsten Bosch Botanical Garden – eller måske en tur på Table Mountain, hvis vejret tillader det.
Dag 10: Heldagstur på Cape halvøen – til Table Mountain National Park, Cape Point & Cape of Good Hope
Dag 11: Formiddagstur til Robben Island, hvor Nelson Mandela tilbragte 18 af 27 år i apartheidstyrets Maximum Security Prison. Eftermiddag til Franschhoek – Indkvartering på vingård med lang familiehistorie i Western Capes vindistrikt. Vinsmagning – en mulighed for interesserede.
Dag 12: Franschhoek – de franske huguenotters hjørne i Western Cape. Hen på eftermiddagen går turen til Cape Town lufthavn, hvorfra der er ”take off” tidligt på aftenen. Hjemrejse via xxx til København.
Dag 13: Ankomst i København ved middagstid.
Forberedelse og rejseperiode:
- Fælles Forberedelsesaften i Ungdomsbyen – torsdag, d. 25.11.2021, kl. 17.00 – 21.00.
- Afrejse fra København: torsdag d. 10. februar 2022 – om eftermiddagen.
- Hjemkomst til København: tirsdag d. 22. februar 2022 midt på dagen.
Prisen for rejsen er 18.800 kr. og dækker:
- Fly fra København – Johannesburg – Cape Town t/r, Transfer fra lufthavne til logi.
- Indkvartering i dobbeltværelse (B & B standard) inkl. morgenmad fra d. 11. – 21.02.22 (begge dage inkl.). Tillæg for enkeltværelse +1.595 kr. Lokal transport i vores egen lejede minibus er også inkluderet.
Tilmelding til ” Sydafrika – fra apartheid til demokrati” i februar 2022 foregår på mail til pec@ungdomsbyen.dk.
Bemærk venligst: Rejsen gennemføres ved mindst 5 – højst 7 tilmeldte! Bindende tilmelding sker ved betaling af 1. rate på 9.400 kr. – senest d. 2. oktober 2021. Restbeløb (inklusiv evt. tillæg for enkeltværelse) betales senest d. 04. januar 2022. Eventuelle spørgsmål, ønsker & ideer vedr. studierejsen kan mailes til undertegnede
God rejse! Rejsen arrangeres for Ungdomsbyen af: Poul Erik Christoffersen, Global Education & Innovation.
Ungdomsbyen påtager sig ikke ansvar for aflysninger eller forsinkelse i forbindelse med eller på rejserne på grund af en force majeure-situation, som usædvanlige vejrforhold, uro, krig og epidemier.
Har du nogle spørgsmål?
- Undervisere, ledere og alle med interesse for samfundsudfordringer og konflikthåndtering.
- Samfundsfag, Konflikthåndtering