Ungdomsbyen

Historien

Ungdomsbyen blev som en fysisk by bygget i Rødovre fra 1963–1974. I år 2014 flyttede Ungdomsbyen til Global Platform på Nørrebro i København.

Organisation

Organisatorisk har Ungdomsbyen i perioden 1965–2007 været en tilskudsfinansieret del af Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) i Rødovre. Forsøgsskolen og Ungdomsbyen udgjorde i de år tilsammen et pædagogisk kompetencemiljø, som hvert år modtog mange gæster fra hele landet, og hvis formidling om pædagogisk innovation i 90’erne og første halvdel af 00’erne både dækkede hele Danmark og rakte langt ud over Danmarks grænser med samarbejdsprojekter i både Norden, resten af Europa, foruden i Afrika, Asien og Sydamerika. Trods succes i den pædagogiske verden forsøgte de daværende regeringer i både 1982 og 2004 at lukke Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Men protester fra såvel den danske skoleverden som en stribe internationale organisationer og ikke mindst et politisk flertal var dog med til at forhindre en lukning – i 1. og 2. omgang.
I 2007 havde regeringen imidlertid samlet et politisk flertal for at lukke Skolen på Forsøgscentret. Efter lukningen fik Ungdomsbyen mulighed for at fortsætte i privat regi med et tilskud fra Undervisningsministeriet på godt tre millioner kroner om året. Derfor blev den nuværende Foreningen Ungdomsbyen af 2007 oprettet med egne vedtægter og bestyrelse – herefter Ungdomsbyen.

Udvikling af Ungdomsbyens model – i fire årtier

Udviklingen af Ungdomsbyens model har været karakteriseret ved, at en række organisationer i det private erhvervsliv, det offentlige og det civile samfund har indgået samarbejdsaftaler med Ungdomsbyen om at lave pædagogisk udviklingsarbejde. I 1970’erne, 80’erne og 90’erne var det primært erhvervsorganisationer og fagbevægelsen, der efterspurgte kontakt til skolerne og havde behov for pædagogisk konsulentbistand til udvikling af kurser for elever og lærere på grundskolens 8.-10. klassetrin. Kurserne blev gennemført både i Ungdomsbyen og for nogle organisationers vedkommende tillige som tilbud til skoler i hele Danmark med instruktører fra fx Landbrugsrådet, DA, LO, Finansrådet og Forsvaret. På Ungdomsbyens kurser underviste repræsentanter fra de forskellige erhverv, organisationer og offentlige virksomheder årligt ca. 25.000 unge mennesker og deres lærere. For pædagogisk konsulentbistand, markedsføring, kontakt og netværk til skoleverdenen samt booking af kurser modtog Ungdomsbyen et årligt bidrag fra samarbejdspartnerne (heraf udtrykket – en tilskudsfinansieret del af SPF).
I 1990’erne fik de tilbageværende erhvervsorganisationer i Ungdomsbyen selskab af en række frivillige folkelige organisationer – såkaldte NGO’er inden for fx alternativ energi, det kirkelige område og ikke mindst ulandsorganisationer, blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet. Disse civilsamfundsorganisationer ønskede i starten at udvikle kurser for unge, dernæst efterspurgte de pædagogisk sparring til udvikling af undervisningsmaterialer og endelig anvendte nogle tillige Ungdomsbyens pædagogiske konsulenter i organisationernes udviklingsprojekter inden for uddannelse – både i Danmark og i den 3. verden. Dette førte til, at Ungdomsbyen fra omkring 2000 påtog sig koordinerende funktioner af forskellige pædagogiske netværk, fx EVAM (En Verden af Muligheder) og UNESCOs ASP netværk (Associated Schools Project) – begge netværk med både et nationalt og internationalt fokus. Disse nye koordinationsopgaver førte til, at Ungdomsbyen nu også påtog sig at tilrettelægge faglige og pædagogiske studierejser ud i verden. Således udviklede Ungdomsbyens model sig henover årtierne med forandringerne i samfundet, forandringerne i skolens verden og sammensætningen af Ungdomsbyens samarbejdspartnere.

2007 – og frem

I det seneste årti – efter SPFs lukning – har den ”nye” Ungdomsby søgt at videreføre de bedste af erfaringerne fra Ungdomsbyens tidligere virke. Nogle eksempler kan belyse den indholdsmæssige bredde. I samarbejde med TRYG og Nordea har Ungdomsbyen fx udviklet og udbudt kurset ”Fat om Finanserne” om finansiel kompetence – senest videreudviklet i samarbejde med Lærerstandens Brandforsikring. Men også smalle kurser som ”Innovation og Medborgerskab”, støttet af Fonden for Entreprenørskab, ”Tæt på Terror”, ”Rent miljø – eller Fedt Forbrug?” har der været efterspørgsel på. Med økonomisk støtte fra Nordea-fonden har Ungdomsbyen udviklet fire populære sundhedskurser – ”Etik på Speed” i samarbejde med Det Etiske Råd, ”Projekt Respekt” i samarbejde med LGBT og Psykiatrifonden, ”Streetwise – indtag byrummet” i samarbejde med Street Movement og ”Kampen om dine kostvaner” i samarbejde med Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Og senest har Ungdomsbyen – sammen med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i juni 2016 indgået en treårig samarbejdsaftale med Københavns Kommune, hvor MS og Ungdomsbyen – som led i kommunens anti-radikaliseringsindsats – skal medvirke og understøtte Medborgerskabsprojekter på op imod 24 københavnske skoler frem mod 2019. I sommeren 2014 flyttede Ungdomsbyen sine aktiviteter fra Rødovre. Baggrunden var, at en ny lokalplan opererede med boligbyggeri og grønne områder på hele ”Ungdomsby-matriklen”, så bestyrelse og medarbejdere besluttede, at Ungdomsbyen i sommeren 2014 skulle flytte til Global Platform, Fælledvej 12 C, 2200 København N, hvor Ungdomsbyen nu – sammen med 12-14 civilsamfundsorganisationer – har base. Ganske vist på et meget mindre areal, men i et dynamisk miljø med mange potentielle samarbejdspartnere.
Dette har medført en gradvis forskydning i Ungdomsbyens arbejdsopgaver i retning af øget vægt på større pædagogiske udviklingsopgaver (fx udvikling af kurser, undervisningsmaterialer, hjemmesider) og koordinationsopgaver af pædagogiske og faglige netværk (som fx UNESCO ASP-net, Medborger.net) – og lidt mindre vægt på antallet af gennemførte elevkurser i Ungdomsbyen. Ungdomsbyens ”hjemmebane” fungerer fortrinsvis som det ”pædagogiske laboratorium”, hvor udvikling og afprøvning af kurser finder sted, men hvor ”mobile kurser” i højere og højere grad vil blive tilbudt på lokale ”arenaer” ude i kommunerne – tæt på målgruppen, elever og lærere – og gerne i en større del af landet end hidtil. De mobile kurser spiller tillige fint op til seneste reform for folkeskolen, der blandt mange nyskabelser opererer med begreberne ”understøttende undervisning”, ”Åben skole” og samarbejde med det samfund, skolen er en vigtig del af.


Har du nogle spørgsmål?

    Kategori:

    Relaterede kurser