• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Ungdomsbyen

  • Facebook
  • Email
  • Instagram
  • LinkedIn
  • YouTube
  • Kurser & forløb
    • Til grundskolen
    • Til efterskoler
    • Til ungdomsuddannelser
    • Til undervisere & ledere
    • Til kommuner
  • Temaer
    • FN’s 17 verdensmål
    • Konflikthåndtering
    • Digital medborger
    • Demokrati og medborgerskab
    • Økonomi
    • Uddannelsesvalg
  • Online tilbud
    • FN’s 17 verdensmål online
    • Konflikthåndtering online
    • LGBT og normer online
  • Materiale til download
  • Om os
  • Kontakt os
  • Blog
  • Presse

Verdensmålskursus på Ranum Efterskole College

 Ungdomsbyen har været på besøg på Ranum Efterskole College for at undervise i FN’s 17 Verdensmål. Ranum Efterskole College er medlem af det danske UNESCO ASP-netværk og en del af World Heritage Education flagskibsprojektet. 

Fredag morgen mødte efterskolens 10. klasser op i fællessalen, hvor underviserne fra Ungdomsbyen havde gjort klar til et spændende oplæg om baggrunden for Verdensmålene, deres tilblivelse og betydning for ’dig og mig’. De 280 elever og 6 af skolens lærere lyttede aktivt til oplægget, som blev afvekslet med små videoklip undervejs.

Efter introduktionen var det tid til, at eleverne skulle op af stolene og inddeles i mindre hold. De tre undervisere fra Ungdomsbyen havde forberedt tre workshops, hvor eleverne skulle lære om Verdensmålene på en inddragende og udfordrende måde gennem henholdsvis en Kahoot-quiz, en Sandt/Falsk-øvelse og ”Mit Verdensmål” – en øvelse, hvor eleverne skulle vælge deres eget Verdensmål og dedikere sig til det. Eleverne udviste stor entusiasme og bidrog aktivt med gode refleksioner til alle øvelserne.

Over middag var det tid til ”Kampagneværkstedet”, hvor eleverne skulle vælge et af de 17 Verdensmål og forberede en kampagne for det udvalgte mål. Eleverne var velstemte og klar til at gå i gang med den stillede opgave. Til elevernes store begejstring blev det annonceret, at der var en præmie på højkant i form af biografbilletter til gruppen med den mest kreative kampagne.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og derfor fandt mange af eleverne hurtigt ud af at bruge skolens udendørsområder til deres kampagnevideoer og -billeder. Det blev til mange kreative og spændende indslag, som kan findes på Ungdomsbyens Instagramprofil ung_i_ungdomsbyen her.

Vindergruppen blev Sarah, Amalie, Josefine, Frida, Niclas og Caroline, som havde valgt Mål 17: Partnerskab for handling, og hvis kampagnebillede kan ses nedenfor:

På Ungdomsbyens hjemmeside kan du læse mere om Verdensmålskurserne, som vi tilbyder for både lærere og elever.

Kontakt info

Ungdomsbyen
c/o Global Platform
Fælledvej 12C, 3. sal
2200 København N
CVR-nr: 30641426

info@ungdomsbyen.dk
+45 44 91 46 46

 

Ungdomsbyen bidrager til verdensmålene

Persondata & cookiepolitik

Persondatapolitik
Cookiepolitik

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Copyright © 2023 · Ungdomsbyen