Omstilling til bæredygtighed kræver faglærte kompetencer

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har netop offentliggjort tal, der viser at mangel på faglærte spænder ben for den grønne omstilling. Analyse viser, at omstillingen vil skabe mellem 200.000 og 400.000 nye årsværk frem mod 2030, heraf mellem 115.000 og 190.000 faglærte. Dermed udgør de faglærte omkring 50% af de nye jobs der skabes. Samtidig viser tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser at ansøgerfrekvensen til erhvervsuddannelserne fortsat er uændret ca. 20%. Der bliver således fortsat mangel på faglært arbejdskraft.

Der er derfor brug for at flere unge motiveres til at søge ind på en erhvervsuddannelse, og samtidig er der brug for at erhvervsuddannelserne giver elever og lærlinge kompetencer til at gennemføre en bæredygtig omstilling.

Denne udvikling er i gang, men der er brug for at arbejdet intensiveres i et samarbejde mellem Folketing, Børne- og Undervisningsministeriet, erhvervslivet og erhvervsskolerne og forskning, herunder om en række udviklingsprojekter, der undersøger hvordan erhvervsuddannelserne kan bidrage til en bæredygtig omstilling i pagt med FN’s verdensmål. Ungdomsbyen samarbejder med en række erhvervsskoler om udvikling af undervisning i bæredygtig udvikling.

Et af disse projekter ” Kompetent til bæredygtigt byggeri ” støttes af Boligfonden Kuben, og er et samarbejde med erhvervsskolen NEXT-uddannelse København og et pilotprojekt ”Træfagene for bæredygtighed”, som NEXT har afviklet i samarbejde med ”RCE DK – nationalt netværk for udvikling af bæredygtig uddannelse”.

 

Handlekraft et nøglebegreb

Uddannelsen skal give de unge lærlinge handlekompetencer.  Derfor har vi fokus på både konkret faglig viden, på motivation og almen dannelse. Målet er ikke at undervise om bæredygtighed, men at de unge kan omsætte de 17 verdensmål til handlinger, der skaber bæredygtighed.

Vi ser, at de unge lærlinge motiveres af at kunne bidrage konkret til omstillingen fx når unge lærlinge bliver forandringsagenter i de virksomheder, hvor de er i praktik.

En af de unge fortæller: ” Min mester ved ikke meget om bæredygtigt byggeri, så jeg sendte ham nogle af vores tegninger fra skolen, og det endte med, at vi byggede et bæredygtigt undertag med træfiberplader. Jeg håber, at jeg fremover kan være med i flere bæredygtige konstruktioner for min mester”.

Citatet viser, at de unge motiveres af at kunne handle. Det er netop det en erhvervsuddannelse kan.

 

Behov for ny fagfaglig viden hos underviserne

Arbejdet med bæredygtigt byggeri kræver ny viden om forskellige materialers miljøpåvirkninger, hvilket undervisere oplever som en stor udfordring, og producenter italesætter oftest deres produkter som bæredygtige. Der er derfor brug for kildekritisk kompetence, hvor viden fra videnscentre, grønne tænketanke og universiteter kan komme i spil som uvildige eksperter. Concito fungerer i projektet som videnspartner.

De fagfaglige udfordringer har rykket ved den traditionelle underviser- og elevrolle – men på en positiv måde.

”Vi har valgt en fælles undersøgende tilgang, hvor lærlinge og undervisere sammen med eksperter undersøger nye konstruktioner, samtidig med at andre arbejder med konventionelle byggeløsninger på uddannelsen. Denne tilgang – baseret på frivillig deltagelse – har øget nysgerrighed og motiveret flere til at deltage, hvilket understreger den motivation som arbejdet med at skabe bæredygtige løsninger giver”, siger faglærer og bæredygtighedskoordinator David Rangan på NEXT-uddannelse København.

Ved siden af den fagfaglige viden er der brug for at undervisere og lærlinge får forståelse for, at den helhedsforståelse som FN`s verdensmål for bæredygtig udvikling bygger på, bidrager til løsning af nogle af de komplekse samfundsudfordringer, vi står overfor.

Projektet har i den forbindelse haft succes med at fokusere på verdensmål 5 ” Ligestilling mellem kønnene”

Tømrerfaget er traditionelt kendetegnet ved at beskæftige mænd, hvilket også gælder søgning til uddannelsen. Men projektets fokus på bæredygtighed har vist, at flere kvinder søger ind på uddannelsen. Samtidig har vi undersøgt, hvordan den fysiske indretning af arbejdspladsen, frokost- og omklædningsfaciliteter kan være med til at inkludere eller ekskludere kvinder fra uddannelse og arbejdspladser inden for byggeriet. Derved kan et fokus på ligestilling være med til at styrke rekrutteringen og dermed forstærke branchens bidrag til en bæredygtig omstilling.

Projektet har indtil nu vist potentialer i at kunne klæde fremtidens lærlinge på til at kunne deltage i den bæredygtige omstilling, da det øger rekrutteringen til uddannelsen og skaber øget motivation i uddannelsen. Dermed bekræfter projektet antagelser i UNESCO`s kortlægning (Ud)dannet til bæredygtighed (2019) og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers undersøgelse om potentialet i at fokusere på uddannelserne mulighed for at danne og uddanne unge til bæredygtighed.

Ungdomsbyen fortsætter udforskning og udvikling af dette perspektiv i samarbejde med NEXT og med erhvervsskolerne Learnmark, Mercantec og Tradium og i regi af UNESCO verdensmål skolenetværket, hvor 20 erhvervsskoler deltager.

Samtidig opfordrer vi til, at Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet støtter en udvikling, der kan give fremtidens faglærte viden, kompetencer og mod til at bidrage til en bæredygtig omstilling frem mod 2030.